På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Rådgivningsvirksomheder siger nej til det offentlige

Høje omkostninger, når rådgivningsvirksomheder skal arbejde for staten, får flere til at holde sig til det private marked. Venstre erkender problem.
Sådan lyder det i artiklen bragt af Børsen den 27. marts.
John Pedersen, adm. direktør i Operate, fortæller, at kommunikationsvirksomheden holder sig væk fra frie udbud, hvor den skal bruge tidskrævende ressourcer. (Foto: Børsen)

 
Det kan ikke betale sig at byde ind på opgaver, når det offentlige rækker hånden ud til erhvervslivet.

Det mener John Pedersen, der er adm. direktør i kommunikationsvirksomheden Operate, er konsekvensen ved de høje omkostninger, der er knyttet til offentlige opgaver, når hans firma melder ind.

"Alt, der er offentligt udbud, hvor du kan risikere, at der kan være 30 bydere. Det siger vi bare nej til," forklarer John Pedersen.

Ifølge direktøren er det de såkaldte transaktionsomkostninger - prisen for at udregne et tilbud, som er for høje, da det er spildte ressourcer, hvis man ikke får opgaven - den er gal med.

85 pct holder sig væk

I gennemsnit bruger rådgivningsvirksomheder, uagtet om de får opgaven, 9 pct. af kontraktsummen på at udregne tilbud ifølge tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Noget kunne da også tyde på, at John Pedersen ikke står alene med frustrationen.

I 2017 holdt 85 pct. af rådgivningsvirksomhederne sig ofte eller nogle gange fra at byde ind på opgaver for det offentlige, fordi omkostningerne er for høje ifølge en ny undersøgelse fra branchefællesskabet DI Rådgiverne.

Branchefællesskabet omfatter bl.a. konsulentvirksomheder, kommunikationsvirksomheder og advokatfirmaer.

Ifølge Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Rådgiverne, har de fået flere tilkendegivelser fra virksomheder, der i stigende grad fravælger det offentlige som kunde.

"Det er et problem, fordi mange virksomheder afholder sig fra at afgive bud og vælger at holde sig til det private marked, da det koster for mange penge og er for besværligt," siger Henriette Søltoft.

I 2016 var det 80 pct. af virksomheder, der ofte eller nogle gange afholdt sig fra at handle med det offentlige.

John Pedersen mener, at det er skatteborgerne, der i sidste ende betaler for, at det bliver dyrere at byde ind hos det offentlige.

"Det er jo ikke sådan, at de penge bliver tryllet frem et eller andet sted fra. Det er jo omkostninger, man må hente ind på den næste opgave. Derfor er det en illusion at tro, at det ikke er omkostninger, det offentlige ender med at betale," lyder det fra John Pedersen.

Lov gør det ikke lettere

Da den nye udbudslov kom i 2016, var det hensigten, at virksomhederne skulle undgå ressourcespild, som et tabt udbud kan være.

Siden loven trådte i kraft, er andelen af de offentlige udbud, hvor et ubegrænset antal firmaer kan byde ind, steget med 2 pct.

Samtidig er andelen af de begrænsede udbud, som ikke er frie og inkluderer, at et afgrænset antal virksomheder byder ind, steget med 1 pct.

Torsten Schack Pedersen, som er erhvervsordfører i Venstre, erkender da også, at loven to år efter ikke virker efter hensigten.

Han ærgrer sig over, at kommuner og regioner ikke bruger loven, som de skal. "Man må konstatere, at værktøjerne ikke bliver anvendt," siger Torsten Schack Pedersen. V-ordføreren slår fast, at han vil kæmpe for, at virksomheder slipper for bøvl, hvilket ifølge ham kræver "et konstant fokus."

Han understreger, at den største opgave ligger i at få kommuner og regioner til at forstå den ny lov.

Arbejdsgruppe nedsat

Erhvervsminister Brian Mikkelsen, der i 2016 som erhvervsordfører for De Konservative, kaldte det for stærkt problematisk, at den nye udbudslov ikke virkede efter hensigten, nedsatte som minister i efteråret 2017 en arbejdsgruppe.

Meningen med arbejdsgruppen er, at den skal skabe lettere forhold for virksomheder, når de skal handle med det offentlige.

"I første omgang fokuserer jeg på arbejdsgruppens anbefalinger. Når vi har dem, må vi vurdere, om de rækker til at reducere transaktionsomkostningerne," skriver Brian Mikkelsen i et skriftligt svar.

Erhvervsministeren oplyser, at arbejdsgruppen inden udgangen af april vil komme med anbefalinger, som han efterfølgende vil tage stilling til, hvad der konkret skal ske med.

DI Rådgiverne er med i arbejdsgruppen og foreslår bl.a. etablering af et kontrolorgan, der skal holde øje med udbud og indkøb.

Samtidig anbefaler branchefællesskabet, at der fastsættes et nationalt mål for det maksimale ressourceforbrug på udbud.

Der skal derudover iværksættes en informationskampagne med simple råd, der skal forklare, hvordan man i udbudssituationer holder transaktionsomkostningerne nede.

Høje transaktionsomkostninger afholder rådgivere fra bud på offentlige opgaver
Kontakt:
Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 3654
Mobil: +45 2088 3919
E-mail: hesdi.dk
PUBLISHED: 27-03-2018 LAST MODIFIED: 05-04-2018