På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Positivt nyt energiudspil fra regeringen

Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til et nyt energiforlig, der skal trække Danmark i en grønnere retning frem mod 2030. Det haster med at indgå et bredt politisk forlig, mener DI

Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til et nyt energiforlig, der skal trække Danmark i en grønnere retning frem mod 2030. Det haster med at indgå et bredt politisk forlig, mener DI. Det er glædeligt, at regeringen vil etablere den største havvindmøllepark nogensinde i Danmark. Men DI opfordrer til, at den endelige aftale også har et klart fokus på at øge energieffektiviteten i bygninger.

- Virksomhederne har brug for en ny energiaftale i Danmark, der holder fast i vores førerposition på den grønne omstilling. Med regeringens udspil har vi fået et godt udgangspunkt for de kommende forhandlinger. Vi håber, at et bredt flertal i Folketinget hurtigst muligt bliver enige om et forlig, som fører Danmark sikkert videre mod et bæredygtig samfund, siger Tine Roed, direktør i DI.

Læs hele DI's pressemeddelse om regeringens energiudspil her

Udspillet indeholder endvidere en lempelse af elafgiften for en række rådgivererhverv (liberale erhverv), som sidestilles med de brancher, som hidtil har betalt en mindre elafgift.

Det er positivt, at rådgivererhverv ikke stilles ringere end mange andre brancher, som hidtil har betalt en mindre elafgift, siger Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Rådgiverne.

Her kan du set hele regeringens energiudspil Energi - til et grønt Danmark.

Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 3654
Mobil: +45 2088 3919
E-mail: hesdi.dk
PUBLICERET: 26-04-2018 OPDATERET: 26-04-2018